BØRN & UNGE

SURF arbejder sammen med lokale aktører og diverse organisationer for at lave fritidstilbud til børn og unge i Hornemanns Vænge. Uanset om du har lyst til at blive bedre i skolen, få et fritidsjob eller dyrke sport, så kan SURF hjælpe – hvis ikke vi har et tilbud der matcher dit ønske, kan vi hjælpe dig med at finde en klub eller eventuelt opstarte et nyt initiativ… Tag kontakt til Jonas der er børn- og ungekoordinator hvis du er interesseret.

Torsdagsbold

I sommerhalvåret spiller en flok unge bold med Jonas fra SURF, der er tidligere professionel fodboldspiller, alle er velkomne.

Sted: den store græsplæne ved Hornemanns Vænge

Tid: torsdage kl. 16.00 – 17.30

Lommepengejobber

Er du dreng eller pige mellem 13 og 17 år, har du mulighed for at blive ansat i SURF Valby og tjene lommepenge. Som lommepengejobber er man ansat i 6 måneder ad gangen, hvor man får timeløn. Den første måned arbejder man gratis, det vil sige frivilligt. Hvis forældrene, Jonas og den unge selv synes at det går godt efter den første måned, så fortsætter man 5 måneder med løn. Opgaverne er bl.a. rengøring, sætte opslag op i opgangene, handle ind, være med til aktiviteter såsom idrætsaktiviteter for børn og unge i området.

Er du interesseret, så send en skriftlig ansøgning til Jonas mail: jori@3b.dk eller aflever den på Netværkskontoret, Kirsebærhaven 59.
I ansøgningen skal du skrive: Navn, alder, adresse samt lidt om dig selv – dine fritidsinteresser, hvad du er god til og hvorfor du gerne vil ansættes i SURF Valby.

Studiecafé

Her kan unge få hjælp til lektierne…

Sted: Lektiecaféen, Hornemanns Vænge 19, kælderen
Tid: torsdage kl. 17:00 – 19:00

Lektiecafé

Børn, unge samt voksne i uddannelse kan benytte Hornemanns Vænges Lektiecafé. Det er Dansk Flygtningehjælp som står for Lektiecaféen og dem der sørger for, at der er frivillige som kan hjælpe med lektierne.

Sted: Lektiecaféen, Hornemanns Vænge nr. 19, kælderen
Tid: mandage og tirsdage kl. 17.00 – 19.00

Fritidsjob og uddannelsesvejledning

Er du interesseret i at få et fritidsjob eller komme igang med en uddannelse, så tag kontakt til Sara eller Jonas, der er ungemedarbejdere i SURF. De kan hjælpe med kontakter, ansøgning osv…