UDDANNELSE & BESKÆFTIGELSE

Lommepengejobber

Er du dreng eller pige mellem 13 og 17 år, har du mulighed for at blive ansat i SURF Valby og tjene lommepenge. Som lommepengejobber er man ansat i 6 måneder ad gangen, hvor man får timeløn. Den første måned arbejder man gratis, det vil sige frivilligt. Hvis forældrene, Jonas og den unge selv synes at det går godt efter den første måned, så fortsætter man 5 måneder med løn. Opgaverne er bl.a. rengøring, sætte opslag op i opgangene, handle ind, være med til aktiviteter såsom idrætsaktiviteter for børn og unge i området.

Er du interesseret, så send en skriftlig ansøgning til Jonas mail: jori@3b.dk eller aflever den på Netværkskontoret, Kirsebærhaven 59.
I ansøgningen skal du skrive: Navn, alder, adresse samt lidt om dig selv – dine fritidsinteresser, hvad du er god til og hvorfor du gerne vil ansættes i SURF Valby.

Lektiecafé

Her kan børn og unge få hjælp til lektierne af frivillige fra Ungdommens Røde Kors, i hyggelige og sociale rammer. Der vil være the, frugt og snacks og hvis der ikke er så mange lektier, laver vi andre læringsmotiverende aktiviteter såsom tegning, højtlæsning, krydsord og geografiquiz.

Kontakt Mette Svendsen fra SURF for tilmelding. Første gang følges barnet med en forælder, der er velkommen til at blive og følge med i lektiehjælpen.

Sted: Netværkskontoret, Kirsebærhaven 59.
Tid: torsdage kl. 16:00 – 18:00

Fritidsjob og uddannelsesvejledning

Er du interesseret i at få et fritidsjob eller komme igang med en uddannelse, så tag kontakt til Sara eller Jonas, der er ungemedarbejdere i SURF. De kan hjælpe med kontakter, ansøgning osv…