TRYGHED & FÆLLESSKAB

Her finder du aktiviteter og tiltag der skal styrke trygheden og fællesskabet i Folehaven.

Hvis du har en idé til hvordan naboskabet kan styrkes, så søg penge til et projekt i Nabopuljen eller lav en aftale med en af dine SURF medarbejdere, så kan vi forsøge at hjælpe dit initiativ igang.

Café & genbrug

Café & Genbrug drives af frivillige beboere og har eksisteret siden 2015. Mange er involveret i at drive stedet, men en kerne af særligt engagerede beboere føler stor begejstring for at sælge genbrugsgenstande, servere kaffe og hygge om de besøgende.

Overskuddet fra butikken går blandt andet til det årlige Halloween arrangement i Folehaven, på denne måde støtter foretagendet beboerfællesskabet, en såkaldt socialøkonomisk aktivitet, som Folehaven er meget stolt af.

Åbningstider: man-, ons- og fredag kl. 10:00 – 18:00, samt 1. lørdag i måneden kl. 10:00 – 15:00

Har du lyst til at være med til at passe genbrugsbutikken og caféen så kontakt Lolita Rosenkilde på telefon 22542072

Gåklubben

En flok friske og lattermilde kvinder går ture sammen for at få motion og samtidig styrke netværk og naboskab i Folehaven. Gåklubben afslutter turene med kaffe i Netværkskontoret eller ude i haven. Hvis man er dårligt gående er man meget velkommen til blot at deltage i kaffehyggen.

Sted: Gåklubben mødes foran Vigerslev Bibliotek.

Tid: kl. 13:00 og 1-1½ time frem, derefter kaffe i Netværkskontoret.

Kontaktperson: Inge tlf. 26 62 09 17

Folehavefestival

Hvert år i starten af september afholdes der Folehavefestival. Kirsebærhavens Skole, kirken, plejehjemmet og klubben har en stor andel i arrangementet med boder og optræden. SURF Valby bidrager med diverse aktiviteter såsom det tilbagevendende familieløb. Formålet med Folehavefestivallen er at skabe et sammenhængende område og give beboerne mulighed for at se og opleve alle de ting der sker i området, samt inspirere beboere til at starte nye tiltag og tage del i boligområdet.

SSP

SURF Valby sidder med i SSP’s lokaludvalg og deltager på et månedligt møde. På møderne drøftes enkeltmandssager og nye tiltag. Derudover koordineres indsatsen ift. diverse problematikker i området.
Hvis du har bekymringer omkring børn & unge ift. hash, hærværk eller anden antisocial adfærd, så kontakt SURF Valbys SSP-repræsentant Sara på ssof@3b.dk eller tlf. 21 26 76 77.

Læs mere om SSP…

Din betjent

Hver anden onsdag kan du møde to betjente der er særligt tilknyttet Folehaven. Hvis du har bekymringer, spørgsmål eller andet du gerne vil tale med politiet om over en kop kaffe, så kom endelig forbi.

Sted: Netværkskontoret, Kirsebærhaven 59.

Tid: onsdage i ulige uger, kl. 13.00-13.30